Mørtelvalg efter stenens alder
Tommelfingerregel: mørtlen skal være blødere end stenen, ikke omvendt. På moderne mursten fra efter 1960 (typisk maskinstrøgne tegl med trykstyrke 25-40 N/mm²) bruger vi KC50/50/700 eller M5. På ældre håndstrøgne tegl fra før 1930 (trykstyrke ofte 8-15 N/mm²) anvender vi ren kalkmørtel KC100/0/600 eller hydraulisk kalk NHL 2-3,5. På fredede bygninger og særligt bevaringsværdige facader er det reglen, ikke undtagelsen, at bruge ren kalkmørtel.
Konsekvensen af forkert mørtelvalg er sætningsrevner i stenen, ikke i fugen - og det betyder, at man skal udskifte selve stenen i stedet for blot at omfuge igen. Det er forskellen på en overkommelig facaderenovering og en omfattende murværksudskiftning, der koster mange gange mere.



