5 HURTIGE OM OLE SØRENSEN

Casa Concept er en murervirksomhed, der har eksisteret siden 2007. Her tog grundlægger og murer Ole Sørensen springet og byttede tryghed, tjenestemandspension og en lys karriere i politiet ud med en karriere som selvstændig murermester.

”HVAD FIK DIG TIL AT SPRINGE UD I EN KARRIERE SOM SELVSTÆNDIG?”

Jeg har altid haft en lidenskab for byggeri og det gamle murerhåndværk.
Det er fascinerende som verden på alle områder har ændret sig samtidig med at bygninger, der er flere hundrede år gamle stadig opfylder moderne menneskers behov til en moderne livsførelse.

”HVORFOR BLEV DET LIGE MURERFAGET DU KASTEDE DIG OVER?”

Jeg har altid været fascineret af murerfaget. De fleste håndværksfag udvikler sig. Præfabrikerede materialer og nye teknologier forandrer arbejdsformen og erstatter det traditionelle håndværk med montagearbejde. Det gælder ikke murerfaget. Der er ikke mange måder at mure på. To mursten skal stadig holdes sammen af mørtel.

”HVAD ER DET BEDSTE VED AT VÆRE SELVSTÆNDIG?”

Det er interessant og afvekslende, men også et udfordrende arbejde at drive en virksomhed samtidig med at medarbejdere, kunder og fagligheden skal passes og nye opgaver i hus.​

Jeg føler en stor arbejdsglæde og kan enormt godt lide at være med mine folk ude på opgaver.
På den måde har jeg bedst føling med kunderne, og kan bruge min faglighed og kreativitet i det daglige, så jeg bedst kan finde frem til den optimale løsning for kunden – sammen med kunden.
Det er nogle af de ting, jeg sætter pris på ved at være selvstændig.

”HVORDAN HÅNDTERER DU DEN BERØMTE WORK-LIFE BALANCE?”

Det er ret vigtigt at kunne balancere arbejdet og familielivet. Ellers kan du ikke trives med det du laver – hverken nu eller fremover. Jeg er så heldig, at jeg finder overskud og mental ballast i mit arbejde, som jeg er utrolig glad for, og så dyrker jeg kitesurfing. Sport har altid været en stor del af mit liv og den bedste ”tidsrøver”, for den tid du bruger på at træne kommer tifold tilbage i form af mere overskud og ro i kroppen. Et stykke hen ad vejen kan jeg selv strukturere min tid, og den frihed er godt for et familieliv.

”HVORDAN SER CASACONCEPT UD OM FEM ÅR?”

Jeg er faktisk ret godt tilfreds. Firmaet kører godt. Vi har nogle dygtige og stabile medarbejdere og mange spændende opgaver, så jeg har ikke de vilde vækstplaner. Jeg vil gerne bevare min virksomhed som den er nu. På den måde har jeg tid til andet end min virksomhed, og jeg kan være en chef, der arbejder med og bevarer det personlige forhold til mine medarbejdere. Det er meget værdifuldt, synes jeg.​

​“Jeg fik muret 3 fliser som var ødelagt. Fliserne var placeret på nogle besværlige steder som gjorde at det ikke var en helt nem opgave. Casa Concept Aps kom som aftalt og udførte et perfekt arbejde. Prisen var yderst rimelig. Jeg vil gerne anbefale Casa Concept til andre.”​

NIELS-ERIK JØRGENSEN​

“Jeg har brugt Casa Concept af to omgange med ca 10 års mellemrum. Den første gang var en større ombygning hvor der blev væltet vægge, sat filt op, lagt gulve, etableret gas og vand og blændet vinduer. Den seneste var en større renovation med udskiftning af tag og vinduer, samt pudsning af huset. Jeg har begge gange fået kyndig vejledning i forbindelse med mine ønsker, både af Casa Concept og de dygtige fagfolk der hyres til opgaven. Alle opgaver udføres med stort kendskab til de seneste byggereglementer og med stor faglig ekspertise, især indenfor murerfaget og med en særlig sans for moderne og æstetiske helhedsløsninger. Firmaet sætter en ære i god service og det er tydeligt at kunden er i centrum. Ole Arndt Sørensen har taget sig personligt af de fejl og mangler der har været, udelukkende med fokus på at levere et tilfredstillende stykke arbejde. Ole har også dialogen og overblikket i forbindelse med de øvrige håndværkere, hvilket giver mig som kunde en stor tryghed og ro. Som kunde er både du og dit hus i de bedste hænder hos Casa Concept som hermed får mine varmeste anbefalinger – og også alle mine fremtidige opgaver!”

LINE BUURGAARD-JEPSEN

Kontakt murermesteren

Har du spørgsmål til processen?​

Du kan skrive direkte til murermesteren gennem formularen herunder. Ellers kan du ringe på telefon 71999696 hver dag mellem 9 og 15.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

MURERFIRMAET CASACONCEPT APS

Hastings Alle 17
2670 Greve

Phone: 71999696

Vi tilbyder vores ydelser her

om os​

Casa Concept er først og fremmest dit murerselskab. Dine opgaver er vores vigtigste ansvarsområde og det, der hver eneste dag motiverer os til at levere unikke og kreative kvalitetsløsninger inden for murerfaget hver dag. Opgaver udføres i hele København og omegn.